Vi sætter kvalitet i højsædet

Ellerup Tømrerforretning er en gammel velrenommeret virksomhed med mere end 40-års erfaring. I 1978 startede Tømrermester John Theodor Rasmussen virksomheden med én enkelt svend.

Virksomheden har til huse på Ellerup Bygade 15 i Ellerup. Firmaet råder over et stort værksted og er dermed også i stand til at udføre skræddersyede snedkeropgaver.

Målsætningen har fra starten været at levere service- og kvalitetsbevidst snedker- og tømrerarbejde. Virksomheden er medlem af BYG Garantiordningen.
Ellerup Tømrerforretning er en stolt virksomhed, der sætter kvalitet i højsædet. Ellerup Tømrerforretning har altid formået at opbygge langvarige kunderelationer baseret på gensidig tillid.

Firmaet udvikler sig hele tiden og er altid opdateret i forhold til fagområdet, og de nye teknologier markedet efterspørger.

I dag rummer virksomheden 3 svende, 2 lærlinge og mester John Theodor Rasmussen. En af de 3 svende er Johns søn, Mads Theodor Rasmussen, der i samarbejde med John, driver firmaet.